Hvis du skal købe stort ind og måske gennemføre et udbud, kan du stille ekstra krav til miljøvenligheden af produkterne. Herunder er en liste med spørgsmål, som du kan bede leverandøren om at besvare.

Få oplysninger om vaskemidler og emballage
Er vaskemidlet fri for LAS og APEO?
Undgå de vaskeaktive stoffer (tensider) LAS og NPEO. Nogle af stofferne er giftige for vandlevende organismer, andre er svært nedbrydelige eller nedbrydes til stoffer, som mistænkes for at have hormonlignende effekt.

Er vaskemidlet fri for EDTA, NTA og fosfonater?
EDTA, NTA og fosfonater er kompleksbindere, dvs. stoffer som fjerner vandets hårdhed. EDTA og fosfonater har svært ved at blive nedbrudt i renseanlægget og kan være skadelige eller giftige for vandlevende organismer. EDTA og NTA binder tungmetaller. Derved bliver der udledt tungmetaller til vandmiljøet sammen med EDTA og NTA i spildevandet.

Indeholder vaskemidlet kun let bio-nedbrydelige tensider i henhold til OECD 301A-F eller tilsvarende testmetode?
De vaskeaktive stoffer (tensider) bør let kunne nedbrydes biologisk i vandmiljøet. Dette kan testes efter OECD-metoder, for eksempel OECD 301A-F.

Er vaskemidlet fri for optisk hvidt?
Optisk hvidt omfatter forbindelser, som er svært nedbrydelige og giftige for vandlevende organismer. Optisk hvidt har ingen vaskeeffekt men tilsættes for at få hvide tekstiler til at se ekstra hvide ud.

Er vaskemidlet fri for farvestoffer og parfume?
Farvestoffer og parfume (duftstoffer) kan muligvis være skadelige for miljøet. Desuden kan parfume irritere luftvejene og fremkalde allergi hos særlig følsomme personer. Da stofferne ikke er nødvendige for rengøringsmidlets effektivitet, bør de undgås.

Er vaskemidlet fri for KRAN-stoffer?
KRAN-stoffer er en fælles betegnelse for kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, allergifremkaldende eller neurotoksiske stoffer. Det er stoffer, der kan give permanente skader på helbredet. Læs mere om KRAN-stoffer på faktasiden - se menuen tv.

Er emballagen pvc-fri?
Ved forbrænding af pvc bliver der dannet en række miljøskadelige stoffer.

Få oplysninger om vaskeriet
Har vaskeriet indført certificeret miljøledelse?
Hvis vaskeriet har indført certificeret miljøledelse (ISO 14001 eller EMAS), kan man forvente, at der bliver arbejdet seriøst med at nedbringe miljøbelastningen fra vaskeprocesserne.

Har vaskeriet indført arbejdsmiljøledelse, eller er arbejdsmiljøet med i miljøledelsessystemet?
Hvis vaskeriet har indført certificeret arbejdsmiljøledelse (for eksempel OHSAS 18001), kan man forvente, at der bliver arbejdet seriøst med at forbedre arbejdsmiljøet. ISO 14001 og EMAS omfatter ikke arbejdsmiljø, men virksomheden kan vælge at indarbejde det i systemerne.

Kan vaskeriet levere miljømærkede tekstiler?
Hvis tekstilet er mærket med Blomsten eller Svanen, er det garanti for, at produktet er blandt de mindst belastende for miljøet, uden at kvalitet eller funktion af den grund er forringet. Hvis tekstilet er mærket efter Øko-Tex 100-standarden, viser det, at produktet overholder grænseværdierne for nogle stoffer og stofgrupper, som kan være sundhedsskadelige.

Er vaskeprocessen receptoptimeret i henhold til MST-projekt nr. 417 og dokumenteret?
Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 417, 1998: "Miljøoptimering af vaskerecepter på industrielle vaskerier" er et hjælpemiddel til at miljøoptimere vaskeprocesser. Rapporten beskriver, hvorledes man gennemfører en miljømæssig vaskereceptoptimering i praksis.

Kan forbruget af energi-, vand- og vaskemidler dokumenteres?
Hvis vaskeriet ikke kan dokumentere forbruget af energi, vand og vaskemidler, er der fare for, at det ikke har styr på basale miljøforhold.

Har vaskeriet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV)?
Hvis der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering, kan man forvente, at der bliver arbejdet seriøst med sikkerhed og sundhed i vaskeriet.

Få oplysninger om genanvendelse
Har vaskeriet et system til genanvendelse af kasserede tekstiler?
Vaskeriet bør sørge for, at kasserede tekstiler genanvendes til fremstilling af nye tekstiler, klude eller lignende.

Sender vaskeriet brugt emballage til genbrug eller genanvendelse?
Hvis vaskeriet sender brugt emballage til genbrug eller genanvendelse, vil der være tale om en besparelse i materialeforbruget.

Vaskeriservice omfatter industriel vask, tørring og færdigbehandling af arbejdskitler, arbejdstøj, linned m.v. samt afhentning og udbringning af disse.

Vaskeriets indkøb, vedligeholdelse og bortskaffelse af tekstiler kan være en del af ydelsen.

Der er udarbejdet selvstændige miljøvejledninger for tekstilvaskemidler, arbejdskitler, arbejdstøj, arbejdsbeklædning med værneegenskaber, gardiner og sengelinned. Se vejledningerne for mere information om miljøeffekter ved fremstilling, brug og bortskaffelse af materialerne.

Vand- og energiforbrug er den vigtigste miljøfaktor i vaskeprocessen
I selve vaskeprocessen er vand- og energiforbruget den vigtigste miljøfaktor. Vandforbruget afhænger i høj grad af vasketeknologien og tekstilernes sammensætning.
Vaskeriets forbrug af materialer og energi afhænger bl.a. af graden af genanvendelse.
Moderne vaskerier kan i vid udstrækning genindvinde og genbruge varme fra spildevand og tørreprocesser. Skyllevandet kan genbruges til forvask og renset skyllevand kan også genbruges til hovedvask.

Vasketeknologier
Vaskerierne anvender forskellige former for vasketeknologier.

Mindre vaskerier
Mindre vaskerier bruger normalt centrifugerende vaskemaskiner, mindre tørretumblere og en rulle. Centrifugerende vaskemaskiner kan normalt vaske fra 40 kg op til 180 kg.

Mellemstore vaskerier
Mellemstore vaskerier har typisk centrifugerende vaskemaskiner og et eller ingen vaskerør.

Store vaskerier
Store vaskerier har typisk 1-2 vaskerør, to centrifugerende vaskemaskiner, fire tørretumblere, to rullegader og en finishtunnel.

Et vaskerør er en kontinuerlig vaskemaskine, hvor det snavsede tøj indføres portionsvis med få minutters mellemrum i den ene ende. Vaskerøret består typisk af 10-15 kamre. Vaskerøret har indbygget genbrugssystem for vand og kemikalier. Nogle vaskerør bruger 10-20 pct. mindre energi per kg tøj end centrifugerende vaskemaskiner

Den normale vaskeproces består af forvask, hovedvask og skylning. Processen varer normalt ca. en halv time. Overskydende vand presses eller centrifugeres ud af tekstilerne, inden de tørres.

Tilsætning af vaskemidler
Sammensætningen af vaskemidlerne afhænger af, hvor snavset vasketøjet er.

De forskellige ingredienser i vaskemidlerne blandes ofte først i doseringsanlægget, dvs. der er mulighed for at regulere tilsætningen. Der anvendes dog også vaskemidler, som indeholder de nødvendige ingredienser til at fuldføre en vask. Hvis der er behov for specielle hjælpekemikalier kan disse tilsættes sideløbende.

KRAN-stoffer
KRAN står for Kræftfremkaldende, Reproduktionstoksiske, Allergifremkaldende og Neurotoksiske stoffer. Begrebet KRAN-stoffer bruges om stoffer, hvor man har kendskab til, at stofferne muligvis har en af de nævnte egenskaber og derfor er uønsket i arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet har officielle lister over "K" og "N"-stoffer, hvorimod der ikke er officielle lister over "R" og "A"-stofferne

Kræftfremkaldende stoffer (K)
Se Arbejdstilsynets "Liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende". Listen findes bagerst i At-Vejledning C.0.1 "Grænseværdier for stoffer og materialer".

Reproduktionstoksiske stoffer (R)
Der findes ikke én officiel liste. I nogle sammenhænge bruges listen fra Arbejdsmiljøinstituttets rapport "AMI-rapport nr. 35/1991 "Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet". Listen er dog ikke ajourført siden 1991.

Allergifremkaldende stoffer (A)
Heller ikke findes der én officiel liste. I nogle tilfælde har man benytte listen i Arbejdstilsynets kompendium 2 - Indsats 1991-92  Hud og luftveje. Her findes en vejledende liste over officielt anerkendt allergener i Norden og Tyskland (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland). Listen er dog ikke ajourført siden 1990. I andre sammenhænge bruges stoffer optaget på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer mærket med R 43 eller R 42.

Neurotoksiske stoffer (N)
Se Arbejdstilsynets "Vejledende liste over organiske opløsningsmidler". Listen findes i At-Vejledning C.0.1 "Grænseværdier for stoffer og materialer".