Tekstilvaskemidler indeholder forskellige kemiske stoffer. Da vaskemidler udledes med spildevand, er det vigtigt at vælge produkter, som belaster miljøet mindst muligt.
Fremstilling af råvarer
Tekstilvaskemidler består overvejende af organiske forbindelser, som fremstilles af råolie. Som alternativ til råolie bruges i visse tilfælde stoffer, som er fremstillet af planter eller dyr, dvs. fornyelige ressourcer. Ud fra en samlet miljømæssig vurdering kan det dog ikke entydigt anbefales at vælge vegetabilske og animalske råvarer frem for råvarer baseret på råolie.
Tekstilvaskemidler til husholdninger m.v.
Disse vaskemidler bruges til vask af almindeligt privat tøj. Vaskemidlerne omfatter såvel pulvere som flydende produkter. Midlerne indeholder en række stoffer, som tjener forskellige formål i vaskeprocessen:
Tensider
Tensider er overflade- og vaskeaktive stoffer, som løsner og fjerner snavs fra tøjet og holder det opløst i vaskevandet, så det ikke sætter sig på tøjet igen. Tensider er den vigtigste ingrediens og forekommer i alle vaskemidler.
Kalkbindere/kompleksbindere
Kalkbindere/kompleksbindere binder kalken (calcium og magnesium) i vandet og forhindrer, at kalken sætter sig i vaskemaskinen og i tøjet, som derved ville blive stift og gråt.
Blegemidler
Blegemidler sikrer, at pletter fra frugt, kaffe, vin osv. fjernes fra tekstilet. Blegemidlet gør kulørte tekstiler matte efter gentagen vask. Desuden kan de påvirke fibrenes struktur, så stoffets holdbarhed mindskes.
Hjælpestoffer
Vaskemidler indeholder en lang række andre stoffer, som skal give vaskemidlerne de ønskede egenskaber. Det kan være optisk hvidt, enzymer, farvestoffer, konserveringsmidler, parfume, skumregulatorer, beskyttende kolloider, korrosionsinhibitorer m.v.
Tekstilvaskemidler til mønt- og boligvaskerier
Tekstilvaskemidler til mønt- og boligvaskerier indeholder i princippet de samme komponenter, som midlerne til husholdninger. Da vaskerierne forhold er forskellige, kan der være stor forskel på de vaskemidler, der bruges.
En vaskemaskine på et vaskeri bruger ca. den halve tid i forhold til normale husholdningsmaskiner. Det betyder, at der er behov for kraftigere tensider, da stofferne ikke har så lang tid til at virke som i husholdningsmaskiner. Flere vaskerier anvender også blødt vand til vasken. Det har betydning for vaskemidlets indhold af kalkbindere/kompleksbindere.
Tekstilvaskemidler til industriel anvendelse
På de industrielle vaskerier vaskes tøj, som kan være meget mere snavset end en gennemsnitlig husholdningsvask, f.eks. operationstekstiler fra hospitaler. Da der vaskes meget store mængder, er det muligt at sortere tekstilerne efter tilsmudsningsgrad. De industrielle vaskerier har mulighed for at udnytte vand, energi og kemikalier optimalt.
Tekstilvaskemidler til industriel anvendelse indeholder de samme typer tensider som vaskemidlerne til husholdninger m.v. Derudover anvendes også anioniske tensider. Der kan dog være nogen forskelle med hensyn til andre ingredienser, som derfor kort gennemgås nedenfor.
Alkali
Alkali er baser, der dels anvendes til at øge pH-værdien og dels til at forsæbe fedtsyrer. Ved stigende pH fremkommer en vis frastødende virkning mellem tekstil og snavs. Det er desuden nødvendigt at regulere pH-værdien i forbindelse med anvendelse af sæber og i blegeprocesser.
Fosfater
Fosfater anvendes stort set ikke som kalkbinder i industrielle vaskerier, fordi al vask foregår i blødt vand. Der tilsættes dog alligevel fosfat dels som alkalielement, dels til at binde ioner i vandet.
Blegemidler
I industriel sammenhæng omfatter blegemidler især brintoverilte og natriumhypoklorit.
Ansyringsmidler
Ansyringsmidler anvendes for at neutralisere de sidste rester af alkali i tøjet og i det bløde vand. Der anvendes næsten udelukkende eddikesyre.
Andre kemikalier
Nogle specialvaskemidler indeholder organiske opløsningsmidler, som øger effektiviteten ved særligt olie- og fedt tilsmudset tekstil. Desuden kan især færdigblandende vaskemidler indeholde Carboxymethylcellulose (antiredeposition), optisk hvidt og / eller
enzymer.
KRAN-stoffer
KRAN står for Kræftfremkaldende, Reproduktionstoksiske, Allergifremkaldende og Neurotoksiske stoffer. Begrebet KRAN-stoffer bruges om stoffer, hvor man har kendskab til, at stofferne muligvis har en af de nævnte egenskaber og derfor er uønsket i arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet har officielle lister over "K" og "N"-stoffer, hvorimod der ikke er officielle lister over "R" og "A"-stofferne
Kræftfremkaldende stoffer (K)
Se Arbejdstilsynets "Liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende". Listen findes bagerst i At-Vejledning C.0.1 "Grænseværdier for stoffer og materialer".
Reproduktionstoksiske stoffer (R)
Der findes ikke én officiel liste. I nogle sammenhænge bruges listen fra Arbejdsmiljøinstituttets rapport "AMI-rapport nr. 35/1991 "Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet". Listen er dog ikke ajourført siden 1991.
Allergifremkaldende stoffer (A)
Heller ikke findes der én officiel liste. I nogle tilfælde har man benytte listen i Arbejdstilsynets kompendium 2 - Indsats 1991-92 Hud og luftveje. Her findes en vejledende liste over officielt anerkendt allergener i Norden og Tyskland (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland). Listen er dog ikke ajourført siden 1990. I andre sammenhænge bruges stoffer optaget på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer mærket med R 43 eller R 42.
Neurotoksiske stoffer (N)
Se Arbejdstilsynets "Vejledende liste over organiske opløsningsmidler". Listen findes i At-Vejledning C.0.1 "Grænseværdier for stoffer og materialer".
