Specialrengøringsmidler anvendes til særlig vanskelige rengøringsopgaver, for eksempel afkalkning i vådrum eller rensning af tæpper. Til den daglige rengøring kan man normalt anvende et sanitetsrengøringsmiddel eller universalrengøringsmiddel.
Specialrengøringsmidler indeholde typisk tensider (vaskeaktive stoffer), kompleksbindere, baser, syrer, organiske opløsningsmidler, konserveringsmidler, farve, parfume, desinficerende stoffer, stoffer der øger viskositeten, korrosionsinhibitorer og andre hjælpestoffer.
Den høje koncentration af aktive stoffer betyder, at effekterne på miljøet og sundheden kan være større end ved brug af universalrengøringsmidler.
Fremstilling af råvarer
De vigtigste råvarer, der bruges til at fremstille de organiske forbindelser, er råolie og naturgas. Som alternativ til råolie bruges nogle gange vegetabilske stoffer.
Rengøringsmidler indeholder også mineralske salte og metaller (dvs. uorganiske forbindelser), men ofte i små mængder.
Mest vand i rengøringsmidler
Den mængdemæssigt vigtigste råvare til fremstilling af rengøringsmidler er vand, som normalt er blødgjort (demineraliseret). Producenterne anvender typisk blødgjort vand, hvis der er risiko for, at de naturlige salte og metaller i vandet vil fælde ud, hvorved rengøringseffekten bliver reduceret eller ødelagt.
Toiletrengøringsmiddel
Midlet anvendes til at fjerne kalk, rustaflejringer og bakteriebelægninger fra sanitære installationer som toiletter, urinaler m.v. Der er tale om stærkt sure midler, som anvendes i koncentreret form. Midlet kan indeholde tensider, syrer, kompleksbindere, organiske opløsningsmidler, desinficerende middel, fortykningsmiddel, farve og parfume. Midlets pH-værdi er 0-2; i brugsopløsningen er pH-værdien ca. 2-4.
Afkalkningsmiddel
Midlet er et surt rengøringsmiddel, der anvendes til at fjerne kalk. Midlet kan indeholde tensider, syrer, korrosionsinhibitorer, organiske opløsningsmidler, farve og parfume. Midlets pH-værdi er 0-4; i brugsopløsningen er pH-værdien ca. 2-5.
Man må aldrig bruge sure afkalkningsmidler på steder, hvor man lige har rengjort med et klorholdigt produkt, med mindre man har skyllet efter med vand. Det skyldes, at syreholdige og klorholdige midler danner klorgas, som er er yderst farligt.
(Basisk) sanitetsrengøringsmiddel
Midlet anvendes dagligt eller periodisk til at rengøre sanitet, fliser, toiletter m.v. i våde rum. Midlet kan indeholde tensider, kompleksbindere, organiske opløsningsmidler, konserveringsmiddel, farve og parfume. Midlet er neutralt til basisk med en pH-værdi på 7-9; i brugsopløsningen er pH-værdien neutral, dvs. mellem seks og otte.
Desinficerende middel
Midlet er i flydende form. Det anvendes periodisk til at fjerne bakterievækst og lugt i toiletter, urinaler, afløb og lignende. Midlet indeholder natriumhypoklorit eller kvarternære ammoniumforbindelser. Midlets pH-værdi er 8-11; i brugsopløsningen er pH-værdien ca. ni.
Skuremiddel
Midlet er enten i fast eller flydende form. Skuremiddel anvendes til at fjerne belægninger af kalk, sæberester og andet på armaturer, fliser og urinaler. Midlet anvendes især i våde rum. Ud over slibemiddel kan flydende skuremiddel indeholde tensider, baser, kompleksbindere, blegemiddel, farve, parfume og konserveringsmiddel. Midlets pH-værdi er 8-12.
Vinduespudsemiddel
Midlet anvendes til polering af vinduer ude og inde. Det kan indeholde tensider, organiske opløsningsmidler, konserveringsmiddel, farve og parfume. Midlets pH-værdi er neutral, dvs. ca. syv.
Tæpperensemiddel
Midlet forhandles i sprayflaske/forstøver. Ved større flader anvendes midlet sammen med vand i en påføringsmaskine. Midlet kan indeholde tensider, kompleksbindere, organiske opløsningsmidler, konserveringsmiddel, farve og parfume. Midlet vil ofte være neutralt, dvs. pH-værdien er ca. syv.
Pas på rengøringsmidler med syrer
Mange rengøringsmidler indeholder syrer. Af uorganiske syrer kan nævnes fosforsyre, svovlsyre og saltsyre. Af organiske syrer kan nævnes eddikesyre, sulfaminsyre, citronsyre, myresyre, oxalsyre, gluconsyre, adipinsyre, glutarsyre og ravsyre. Pga. ætsningsfaren bør sure rengøringsmidler ikke indeholde uorganiske stærke syrer.
Eddikesyre, der er en velkendt kalkfjerner, er ætsende i koncentreret form. I fortyndede opløsninger vil eddikesyre stadig kunne afgive generende dampe. En anden mulighed er at anvende sulfaminsyre eller citronsyre. Sulfaminsyre er lokalirriterende i koncentreret form. Citronsyre kan give øjenirritation og er lokalirriterende. Dampe og aerosoler af myresyre virker stærkt irriterende og ætsende på øjnene, hud og luftveje. Myresyre er i koncentrationer over 10 pct. ætsende på huden og slimhinder og stærkt ætsende på øjnene. Oxalsyre er selv i fortyndede opløsninger over 10 pct. ætsende på huden, øjne og slimhinder. Oxalsyre kan påvirke nervesystemet og nyrerne. Nyreskader kan forekomme ved indånding, fortæring eller omfattende hudkontakt.
Koncentrerede rengøringsmidler giver mindre emballage
Emballagen er typisk engangsemballage af polyethylen (PE) og polypropylen (PP), som fremstilles af råolie eller naturgas. I enkelte tilfælde kan emballagen være af pvc, der giver anledning til miljøproblemer ved forbrænding. Emballagen repræsenterer et energiforbrug og materialeforbrug på størrelse med de aktive stoffer i rengøringsmidlet.
Koncentrerede rengøringsmidler bruger mindre emballage. Samtidig fylder de mindre under transporten. Ved brug af koncentrerede midler er det vigtigt, at doseringen er korrekt.
Arbejdsmiljø
Opløsningsmidler og duftstoffer i rengøringsmidler kan give hovedpine og genere luftveje og slimhinder. Mange timer med våde og fugtige hænder kan desuden give hudproblemer. Ved langvarig belastning kan man risikere at få eksem. Risikoen er størst, hvis man bruger midler, der har et højt indhold af aktive stoffer, for eksempel sæbe, stærkt basiske midler og midler med et højt indhold af organiske opløsningsmidler.
KRAN-stoffer
KRAN står for Kræftfremkaldende, Reproduktionstoksiske, Allergifremkaldende og Neurotoksiske stoffer. Begrebet KRAN-stoffer bruges om stoffer, hvor man har kendskab til, at stofferne muligvis har en af de nævnte egenskaber og derfor er uønsket i arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet har officielle lister over "K" og "N"-stoffer, hvorimod der ikke er officielle lister over "R" og "A"-stofferne
Kræftfremkaldende stoffer (K)
Se Arbejdstilsynets "Liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende". Listen findes bagerst i At-Vejledning C.0.1 "Grænseværdier for stoffer og materialer".
Reproduktionstoksiske stoffer (R)
Der findes ikke én officiel liste. I nogle sammenhænge bruges listen fra Arbejdsmiljøinstituttets rapport "AMI-rapport nr. 35/1991 "Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet". Listen er dog ikke ajourført siden 1991.
Allergifremkaldende stoffer (A)
Heller ikke findes der én officiel liste. I nogle tilfælde har man benytte listen i Arbejdstilsynets kompendium 2 - Indsats 1991-92 Hud og luftveje. Her findes en vejledende liste over officielt anerkendt allergener i Norden og Tyskland (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland). Listen er dog ikke ajourført siden 1990. I andre sammenhænge bruges stoffer optaget på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer mærket med R 43 eller R 42.
Neurotoksiske stoffer (N)
Se Arbejdstilsynets "Vejledende liste over organiske opløsningsmidler". Listen findes i At-Vejledning C.0.1 "Grænseværdier for stoffer og materialer".
Bortskaffelse
Rengøringsmidlerne ender i kloakken og på renseanlæg, hvor de fleste stoffer, der er skadelige for vandmiljøet, bliver nedbrudt. Det er dog ikke alle stoffer, der nedbrydes fuldstændigt.
Emballagen kan forbrændes, og herved kan energiindholdet i plasten genvindes. Større emballagedunke genbruges allerede i et vist omfang. Transportafstandene har betydning, da energiforbruget til transport af den tomme emballage kan overstige gevinsten ved genanvendelsen. Det bør være et mindre problem, hvis leverandører tager emballage med tilbage ved levering af nye produkter.
