Vælg dæk, der overholder kravene i miljømærket Svanen eller er mærket med Svanen
Et svanemærket dæk er: Fri for polycykliske aromatiske olier (PCA olier) i slidbanen og nedsætter dermed spredningen af sundhedsskadelige stoffer til luften og omgivelserne fra trafikken, opfylder krav til lav rullemodstand og sparer dermed benzin, giver mindre støj når bilen kører og begrænser støjbelastningen for naboer til veje, opfylder specifikke kvalitetskrav, opfylder krav til udslip under produktionen.
Vælg slidbanedæk, dvs. brugte dæk med ny slidbane
Vælg slidbanedæk (regummierede dæk), der overholder DS 2168 eller tilsvarende udenlandske standarder. Med slidbanedæk sparer man ikke-fornyelige ressourcer, og affaldsmængderne reduceres. Især for personbiler bør den nye slidbane desuden være med reduceret rullemodstand. Det er miljømæssigt set vigtigere, end at dækket er regummieret.
Vælg dæk med reduceret rullemodstand
Dæks rullemodstand påvirker energiforbruget. Der gælder især ved kørsel med moderat hastighed på landevej eller i mindre tæt bebyggelse. Vælg derfor dæk med reduceret rullemodstand, også hvis dækket er regummieret.