Komfurer

Her kan du læse Miljøstyrelsens råd om indkøb af komfurer. De vigtigste indkøbsråd står i den farvede boks herunder. Du kan få flere indkøbsråd, for eksempel til et udbud, ved at klikke på "Storindkøb" i menuen til venstre.

Vælg komfurer med energieffektive kogeplader
Så bliver varmen fra kogepladen overført effektivt til gryden eller panden.

For indbygningsovne: Vælg ovne med et lavt energiforbrug
Vælg så vidt muligt energimærke A, alternativt B. Undgå dårligere energiklasser.

Vælg en producent, som tager brugte komfurer eller ovne retur til genanvendelse
Producenten har ansvaret for, at de komfurer, der sælges, bliver bortskaffet på en miljømæssig forsvarlig måde. Man bør være opmærksom på reglen, hvis man overvejer at købe komfurer i udlandet.

Vælg komfurer, hvor der medfølger en vejledning i energibesparende brug af komfuret
Undersøg om producenten har vedlagt en vejledning om energirigtig brug af komfuret. Alternativt kan man evt. få en pjece om energibesparende tilberedning hos det lokale elselskab.