Lyskilder

Vælg lyskilder med energimærke A
De bruger kun en fjerdedel eller mindre af den energi, som glødepærer og halogenpærer bruger og holder seks til 20 gange så længe. Find lyskilder med energimærke A blandt sparepærer med skruegevind, kompaktlysstofrør med stiftsokkel i den ene ende og aflange lysstofrør med stiftsokler i begge ender. Brug især A-mærkede lyskilder i lamper, der er tændt længe.

Vælg A-pærer på Elsparefondens A-pære-liste
A-pære-listen på Elsparefondens hjemmeside viser de sparepærer med energimærke A, som opfylder særlige kvalitetskrav til holdbarhed og farvekvalitet.