Tungmetaller

Tungmetaller er en gruppe af metaller, som har en massefylde større end jerns (7,9 g/cm3) eller metaller med en massefylde større end 5 g/cm3.

 

Normalt menes med tungmetaller kun de metaller, der i særlig grad anses for at være miljø- og sundhedsskadelige. Det drejer sig om kviksølv, cadmium, bly, kobber, zink, krom, nikkel og arsen, som er de mængdemæssigt mest betydende.

 

Tungmetaller kan have mange forskellige funktioner i produkterne, men det har i mange tilfælde været muligt at substituere med mindre skadelige stoffer.

 

Tungmetaller er ikke-nedbrydelige i miljøet og giftige for både mennesker og organismer i miljøet.