pvc

Pvc findes som hård plast og blød plast
Pvc (polyvinylchlorid) findes som hård plast og, tilsat blødgørere, som blød plast. Pvc har gode tekniske egenskaber.

Den hårde pvc anvendes især til kloakrør, bygningsdele (vinduer, tagrender) og som teknisk plast.

Den bløde pvc anvendes til slanger, kabelisolering, folie, dug m.v. og finder bred anvendelse inden for fødevareemballage, husholdning, legetøj, teknik m.fl.

Ca. halvdelen af pvc består af klor, der er bundet i molekyle-kæderne. Der har været fokus på fremstilling af pvc, hvor klor udgør en potentiel risiko, men miljøkravene til (vestlige) produktionsvirksomheder er høje.

Forbrænding og deponering af pvc
Klor fra pvc frigøres ved forbrænding under dannelse af saltsyre, og neutralisering af denne syre under røggasrensning medfører store affaldsmængder, som deponeres. Da ældre typer pvc indeholder tungmetal, kræver affaldet særligt deponi.

Saltsyren i forbindelse med pvc's molekylestruktur kan potentielt danne dioxin, men der er også andre kilder til denne dannelse, og forbrænding af pvc synes ikke at give et væsentligt merbidrag.

På grund af problemerne med affaldsforbrænding bliver pvc deponeret, men udvaskning af blødgørere, oftes ftalater og på lang sigt tungmetaller, er her et problem, som man ikke har fuldt overblik over.

Genanvendelse af pvc
Det er muligt at genanvende rimeligt ensartede fraktioner af pvc, især fra byggebranchen. Ulempen er, at man ikke får udfaset de tungmetaller og skadelige blødgørere, der er i eksisterende pvc.

Pvc med dets blødgørere kan nedbrydes til olie, koks og salt under udvinding af tungmetallerne, hvilket kan være en miljømæssigt attraktiv bortskaffelsesmåde for blandede fraktioner, blød pvc og for tungmetalholdig pvc.

Der er fokus på udvaskning af blødgørere fra brugsfasen, da nogle blødgørere er mistænkt for at have hormonlignende virkninger.