Mærkning af plastmaterialer
Der findes to systemer for mærkning af plastmaterialer.
Det mest velkendte system er knyttet til emballage og består af en trekant med et tal og en forkortelse, der angiver polymertypen, som emnet er lavet af.
Det andet mere tekniske system følger standarden DS/EN ISO 11469:2000 og DS/EN ISO 1043-1 til -4. I dette system angiver en sammensat kode såvel polymertypen som indholdet af fyldstoffer, blødgørere, flammehæmmere osv.
Det anbefales generelt at efterspørge produkter, hvor plastkomponenter er mærket efter ét eller begge af de nævnte systemer, da koderne gør det lettere at sortere plasten ved bortskaffelse.