Lakering

Lakering benyttes som korrosionsbeskyttelse af metaller og til at beskytte træ og undertiden også plast mod slitage, nedbrydning eller algevækst. Lakering har desuden et kosmetisk formål.

Lak kan være vandbaseret, baseret på organiske opløsningsmidler eller være pulverlak. Sidstnævnte påføres i et elektrostatisk felt og anvendes derfor kun på metal eller undertiden på metalliseret plastik.

Miljøskadelige stoffer
Miljømæssigt er pulverlak og vandbaseret lak mindst problematiske. Korrosionsbeskyttende lak og lak, der beskytter mod råd, svamp og alger, kan indeholde miljøskadelige stoffer, blandt andet tungmetalforbindelser, der udledes til naturen efterhånden, som lakken nedbrydes. Man bør benytte den type af lak, der medfører færrest risici i forhold til det tekniske behov.

I forbindelse med lakering, især af metaller, er det nødvendigt med en forbehandling, der renser overfladen og giver god vedhæftning. Der benyttes alkaliske affedtningsmidler (sæber og tensider) og på jern og stål er det almindeligt at supplere med en fosfatering. De jernforbindelser, der udledes med spildevandet, giver ikke væsentlige miljøproblemer.