Kompleksbindere

Kompleksbindere forbedrer et vaskemiddels vaskeegenskaber ved at fjerne (inaktivere) vandets hårdhed. En række stoffer anvendes som kompleksbindere, bl.a. fosfater, fosfonater, polycarboxylater, natrium citrat , zeoliter, EDTA og NTA.

 

Kompleksbinderne EDTA, NTA og fosfonater har svært ved at blive nedbrudt i renseanlægget og kan være skadelige og giftige for vandlevende organismer.

 

EDTA og NTA binder tungmetaller, der normalt ville blive bundet til slammet. Der udledes således tungmetaller til vandmiljøet sammen med EDTA og NTA i spildevandet.

 

EDTA og NTA kan virke irriterende på slimhinderne og kan give anledning til kroniske skader. EDTA er ved dyreforsøg fundet reproduktionsskadende, dvs. det nedsætter forplantningsevnen, og NTA har vist sig kræftfremkaldende ved dyreforsøg. Effekterne er ved oral indtagelse.

 /1/