Cadmium

Cadmium anvendes bl.a. i batterier og har været anvendt i pigmenter, stabilisatorer og til overfladebehandling.

 

Cadmium nedbrydes ikke i miljøet. Cadmium optages let af planter og havner via fødekæden i menneskets nyrer og lever. Her lagrer stoffet sig og kan i særlige tilfælde føre til blandt andet nyreskader.

 

I Danmark er det forbudt at importere, sælge eller fremstille produkter, hvor cadmium anvendes som pigment, stabilisator eller overfladebehandling. Der er dog visse undtagelser, bl.a. kunstnerfarver og overfladebehandling af dele af musik- og præcisions-instrumenter /1/.

 

Cadmium og cadmiumforbindelser er desuden på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer /2/.