Bly

Bly anvendes bl.a. i akkumulatorer og har tidligere været brugt i maling og som stabilisator i bl.a. pvc.

 

Bly nedbrydes ikke i miljøet og har en række skadelige egenskaber for både mennesker og miljø. Bly ophobes i kroppen og kan bl.a. påvirke børns indlæringsevne og adfærd og sandsynligvis også deres intelligens.

 

I Danmark er det forbudt at importere og sælge produkter med mere bly end 0,01 pct. af vægten. Nogle produkter f.eks. lamper (el-pærer), nogle malingstyper, elektroniske komponenter, visse glastyper m.m. er ikke omfattet af reglen. /1/

 

Bly og bly-forbindelser er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer /2/.

 

Bly er desuden en begrænset ressource med en forsyningshorisont på 20 år.