Aluminium
Egenskaber og anvendelse
Aluminium er et letmetal, der har bred anvendelse, for eksempel inden for emballager, byggeri, husholdningsprodukter, personbiler og transportmidler generelt.
Rent aluminium er blødt, så aluminium legeres altid med især silicium. Derved får aluminium gode styrkeegenskaber i forhold til dets vægt. Aluminium har ligeledes gode korrosionsegenskaber, da det beskytter sig med en sej oxidhinde - en egenskab der udnyttes ved anodisering.
Energikrævende af udvinde aluminium
Aluminium findes udbredt i jordskorpen og fremstilles på basis af mineralet bauxit, der har en forsyningshorisont på ca. 200 år.
Det kræver temmelig meget elektrisk energi at udvinde aluminium fra de mineraler, det er bundet i. Desuden benyttes potentielt farlige kemikalier, især natriumhydroxyd, men også katalysatorer af for eksempel fluorid.
Til gengæld betyder aluminiums gode styrke- og formgivningsegenskaber, at man kun behøver at bruge en lille vægtmængde, og der kræves desuden kun lidt energi til at genvinde aluminium. I et livscyklus-perspektiv er en høj grad af genanvendelse af aluminium derfor vigtig.
Det primære energiforbrug til fremstilling af ny aluminium og for genanvendelse, dvs. indsamling og omsmeltning, fremgår af nedenstående tabel.
| Primær (ny) aluminium | 160 MJ/kg |
| Genanvendelse af aluminium | 17 MJ/kg |