Hvad er farligt affald?
Farligt affald er affald med forholdsvis mange miljøskadelige stoffer.
Ordninger for farligt affald
Kommunerne har regulativer for farligt affald med regler for indsamlingsordningernes omfang og tilrettelæggelse.
Kommunalbestyrelsen skal etablere indsamlingsordninger for det farlige affald i form af henteordninger. For farligt affald, der forekommer i mindre mængder i kommunen eller i særlige fraktioner, kan kommunalbestyrelsen i et regulativ beslutte at etablere indsamlingsordninger, der ikke er henteordninger, for eksempel ved at anvise farligt affald til den kommunale containerstation eller genbrugsplads.
Farligt affald i miljøvenlige varer
Selv om du følger indkøbsrådene i Miljøstyrelsens miljøvejledninger, er det svært at undgå at skabe farligt affald. Produkterne herunder vil typisk blive betragtet som farligt affald:
- Batterier
- Maling, lak og træbehandling med organiske opløsningsmidler
- Sparepærer og lysstofrør
Er der farligt affald i de udtjente produkter?
Se efter, om der er farligt affald i de produkter, du skrotter, når du anskaffer nyt. Det kan være:
- Gamle køleskabe med kølemidlerne CFC (freon) eller HCFC
- Udtjente fjernvarmerør med CFC eller HCFC brugt i isoleringsskummet
- Kabler og ledninger med pvc
Flammehæmmere er kemikalier, som tilsættes plast og andre brandbare materialer for at hæmme, at de bliver antændt ved f.eks. en brand.
Det er især bromerede flammehæmmere, som anses for miljø- og sundhedsskadelige.
Læs mere
Forkromning og galvanisering er overfladebehandlinger, der har til formål at korrosionsbeskytte stål.
Behandlingerne kan medføre en række miljøproblemer.
Læs mere
Formaldehyd, eller kemiske forbindelser som kan fraspalte formaldehyd, anvendes i mange forskellige produkter.
Formaldehyd er kræft- og allergifremkaldende.
Læs mere
Forsuring (syreregn) skyldes udledning af svovldioxid (SO2) og nitrogenoxider (NOx) fra bl.a. fra elektricitetsværker og biler.
Læs mere
Forkortelse for Forest Stewardship Council, som er en international certificerings- og mærkningsorganisation for bæredygtigt skovbrug.
Bag mærket står miljøorganisationer, skovbrugserhverv, arbejdstagerorganisationer og indfødte folks organisationer.
Læs mere
Ftalater er en gruppe kemiske forbindelser, der bl.a. anvendes til at blødgøre pvc.
Flere ftalater er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
Læs mere
Furaner og dioxiner er beslægtede stoffer. Normalt kalder man begge stoffer for dioxin.